mandag den 2. juni 2014

Åbent hus arrangement 14. - 15. juni

Tag på en botanisk, oplevelsesrig tur til spændende lokaliteter, hvor passionen for usædvanlige planter er i højsædet, hvor der er plads til lidenskabelige planteelskere og hvor alle sanserne vil blive pirret. Kom til åbent hus arrangement i weekenden 14. og 15. juni 2014

Lørdag 14. juni 2014 – Rundvisning hos
kl. 11 Skovtroldens Planteskole og hos Munkhus.com
Kl. 13 Paradehuset og Gartneri Toftegaard
Kl. 15 Tidens Stauder Design


Søndag 15. juni 2014 – Rundvisning hos
Kl. 11 Gartneri Toftegaard og hos Tidens Stauder Design
Kl. 13 Skovtroldens Planteskole og hos Paradehuset
Kl. 15 Munkhus.com og hos Gartneriet Jensen

Læs mere om de enkelte rundvisninger her:

Munkhus Blomster & Binderi

Livsstilsbutik, blomsterunivers og kursusvirksomhed. Beliggende i et af de tidligere skovløberhuse under Bregentved Gods, i den skønneste natur ved Bregnemade skov i Haslev. Her er kreativitet i højsæde, hvad har vi i haven...? og hvad kan vi supplere med fra naturen?. Oplev foruden rundvisning på matriklen, inspiration til hvordan haven og den omkringliggende natur til stadighed er leverandør af botaniske kreationer... Store som små der følger sæsonerne året rundt. Læs mere på http://www.munkhus.com/

Mødested: Munkhus Blomster & Binderi, Moltkesvej 61, Haslev.
Åben lørdag d. 14. juni kl. 10 - 16. Bemærk søndag d. 15. juni åben kl. 15 - 18


Skovtroldens Planteskole

Hos Skovtroldens planteskole i Herfølge oplever du rundvisning i vores inspirationshaver hvor vi designer haver efter dine ønsker og drømme. Vi rådgiver og vejleder om sunde højkvalitetsplanter, åkander og frilandsorkideer. Besøg også butikken med et bredt udvalg af ting til haven – Blandt andet stenkunst fra Zimbawbe, haveværktøj, fiskefoder, tilbehør til springvand og vandanlæg herunder pumper og belysning. Læs mere om Skovtroldens Planteskole på http://www.skovtroldens-planteskole.dk/
Mødested:  Skovtroldens Planteskole, Vedskøllevej 17, Herfølge
Åbent i weekenden 14. - 15. juni kl. 10 - 16


Tidens Stauder Design

Oplev en rundvisning i staudehave i naturpræget design med mange græsser og havedesign. Der vises eksempler på sammensætninger af staudebede samt nye trends og plantenyheder indenfor stauder. Her får du inspiration til havedesigns, hvor stauder indgår som en naturlig del af beplantningen. I Staudehaven er der lagt vægt på hvordan man sætter stauder sammen for at opnå et udtryk der er smukkere end den enkelte plante alene - en synergieffekt. Læs mere om Tidens Stauder Design på http://staudebedet.blogspot.dk/
Mødested: Tidens Stauder Design, Nymarksvej 32, Rønnede. Åbent i weekenden 14. - 15. juni kl. 10 - 16


Gartneri Toftegaard

Den botaniske oplevelse er Gartneri Toftegaard med et stort udvalg til den spiselige have. Vi skal dufte og smage. Gartneri Toftegaard er eksperter i chili (90 sorter), tomatplanter (60 sorter), krydderurter (220 sorter), eksotiske grøntsagsplanter og spiselige blomster. Der er rundvisning og foredrag med inspiration til disse mange spændende specialiteter indenfor spiselige urter hvor SMAG og KVALITET er det vigtigste ….. selvfølgelig usprøjet. Læs mere om Gartneri Toftegaard på http://www.gartneri-toftegaard.dk/
Mødested: Gartneri Toftegaard, Højskolevej 5, Køge
Åbent i weekenden 14. - 15. juni kl. 10 - 16


Gartneriet Jensen

Den botaniske oplevelse går til Gartneriet Jensen. Her finder du Danmarks største samling af Pelargonium (900 sorter), Fuchsia og andre sjældne planter.  I gartneriets udstillingshave med tilhørende pergola kan ses en skøn samling af gamle træagtige Fuchsia, Rhododendron, Brugmansia og andre smukke planter.  Der vises rundt i gartneriet og der fortælles om og vises et udvalg af gartneriets sjældne planter, botaniske, duft og hybrid Pelargonium ud af en samling på +900 slags. Læs mere om Gartneriet Jensen på http://www.gartnerietjensen.dk/

Mødested: Gartneriet Jensen, Vordingborgvej 158 c, Herfølge
Åbent i weekenden 14. - 15. juni kl. 9 - 16



Paradehuset, Gisselfeld

Rundvisning er i Paradehuset ved Gisselfeld Kloster. At træde indenfor i Paradehuset er som at opleve Paradisets haver ….. Her står tiden stille for en stund. Rundvisning er mellem skønne vækster i bede, trækar og krukker. Liflig musik og rislende vand blander sig med blomster og blade i et eksotisk eventyr af farver, dufte og sanselighed midt i slotsparken. Læs mere om Paradehuset på http://www.paradehuset.dk/

Mødested: Paradehuset,  Gisselfeldvej 3, Haslev
Åbent i weekenden 14. - 15. juni kl. 10 - 16